april 22, 2016
Erfaringer med Progress Design Line hvidevarer?
Vi har fået et tilbud fra Vordingborg køkken incl. hårde hvidevarer, herunder ovn og kogeplader fra Progress, Design Line. Jeg kan ikke finde en eneste anmeldelse, så jeg vil høre, om der skulle være nogen her, der har erfaringer med lige det mærke? De har også noget fra Juncker, som heller ikke siger mig noget.
Hej. Progress design Line er aeg i forklædning. Junker er Siemens i forklædning.
Fik at vide at Progress er Electrolox? Det sagde sælgeren i Vordingborg Odense?
Progress=AEG=Electrolux
Samme firma står bag alle 3 mærker 🙂
Nu har vi bestilt hårdehvidevarer både af mrk. Progress og Juncker og krydser fingre for at ‘det ikke er for billigt til at være sandt’ 🙂
Det er for godt til at være billigt. 🙂 I vil ikke fortryde.
Det er jo bare et spørgsmål om ikke at have for høje forventninger til de hvidevarer man vælger.
I en vis udstrækning hænger pris og kvalitet nu stadig sammen – det er samme princip med køkkener.
Jeg er i samme situation, så jeg kontaktede AEG. De kender intet til Progress!!!
Så køb den ægte vare!
Progress design Line er produceret direkte på AEG fabrikken. Ovne er bortset fra små design forskelle, identiske.
Vi har fået tilbud fra Vordingborg på et Leonard Kølefryseskab, en leonard 80 cm induktionskogeplade, Airforce Emhætte, en Progress ovn med pyrolyse samt en Junker opvaskemaskine.
Vi har ligeledes fået oplyst at Leonard og Progress var henholdsvis electrolux og AEG.
Da vi blev inspireret af denne tråd, kontaktede vi også AEG-Electrolux som er det samme firma her i landet. Vi fik samme oplysning. Det er ikke et af deres produkter, og det er ikke noget de laver. De bruger dog samme service værksted, men det er også den eneste lighed.
I behøver ikke at tage vores ord for det. Læsere kan selv kontakte AEG her: 79221100
Airforce kan vi ikke finde noget på, og sælgeren viste heller ikke rigtigt hvem der stod bag.
Vi har derfor helt valgt at trække os og køber istedet vores hvidevare via køkken24
Man skal altid passe enormt meget på når man køber de her billig ukendte hvidevare – Som tråden her også indikere ved du aldrig hvad du får.
HVIS såfrem det skal være billigt, billigt, billigt, vil jeg anbefale at undersøger markedet nærmere. Progress produkterne som Vordingborg får igennem en tysk leverandør har de samme specifikationer og design som dem fra IKEA. Se selv at google:
‘IKEA KULINARISK Selvrensende ovn, rustfrit stål’
og
‘Progress designline’.
Jeg kan åbenbart ikke sætte links ind her på forum.
Forskellen er dog at IKEA giver 5 års garanti på deres hvidevare, imens Voridngborg kun følger de lovmessige minimumskrav på 2 år.
Noget vi selv fik at mærke da folien faldt af vores gamle Vordingborg køkken.
Vi købte nogle hårdehvidevarer fra Vordingborg.
Progress, Design Line er fra AEG/Electrolux, men de forhandles ikke af AEG. I min ovn står Electrolux på mærkatet med serienummeret, og Electrolux og AEG hører sammen. Jeg mener – uden at jeg vil hænges op på det – at Vordingborgs sælger sagde, at også Ikeas hårdehvidevarer bliver lavet samme sted. (Ikke et ondt ord om Ikea, for jeg har kun hørt godt fra bekendte, der købte hårdehvidevarer hos Ikea)
Nu skete der på en eller anden måde en fejl, så der på ordrebekræftelsen ikke stod samme ovn som i tilbuddet, hvad vi ikke opdagede, men Vordingborg ville ikke ombytte! Vi havde jo skrevet under og måtte selv have valgt at ændre ved et af vores besøg! Absolut nej! Læs ALT igennem inden underskrift – også om varenumrene på hvidevarerne er helt ens!
Vores Juncker opvaskemaskine er vi meget glade for. Den er næsten lydløs og tørrer godt, og alle plasticting er tørre. Den er identisk med den Siemens opvaskemaskine, der står på min arbejdsplads, bortset fra en lille bestikskuffe helt oppe i toppen af maskinen. Opvaskemaskinen kan kun anbefales! Tallerkenholderne kan dog ikke lægges ned, men det kunne de heller ikke i de øvrige opvaskemaskiner, vi kiggede på til sædvanlige priser.
Pladsen i vores Progress køleskab er jeg ikke vildt imponeret over.
vh Gurli
PS! Progress vil jeg ikke anbefale, men gerne Junker 🙂
Jeg synes det er enormt arogant at kalde Progress Design Line for billige hvidevare. Jeg blev tilbudt en ovn med pyrolyse til næsten 9000 kr. En Siemens pyrolyse ovn koster gost 7000 kr hos andre køkken leverandøre.
Så skete det der ikke måtte ske. Vores Prgoress ovn gik i stykker for 3. gang, og naturligvis på nytårsdag hvor jeg står og laver mad til 13 gæster.
Alle vores hvidevare, som i ALLE hvidevare vi købte igennem Vordingborg har der været problemer problemer med – og service på.
Hold jer langt langt væk fra de sekundavarer!
Køkkenet i sig selv fejler dog ikke noget. Vi er glade for skabe og bordplader. Vi ville dog ønske vi valgte en underlimet vask.
Lad også være med at købe en VW. Den gik i stykker før vores sommerferie. Kæft noget skod. Køb aldrig VW
Electrolux producerer og servicerer Progress & Leonard hårde hvidevarer.
Junker produceres og serviceres af Siemens.
Hvis man er god til tysk, kan man google sig frem til det.
Det er sådan, at hvis jeg har et stort firma, så kan jeg ringe til Electrolux eller en anden producent og få lavet et ‘whitelabel’ af deres produkter. Whitelabel betyder at det er deres produkter, kvalitet, service osv, men med mit mærke / navn på. Jeg kunne, i princippet, få mit eget hvidevare mærke og kalde det for ‘Finn er sød’, hvis bare jeg ville betale nok for det.
Det er ligesom hvis man tager Graasten Salater, eller K-Salat, de laver whitelabel versioner af deres salater, mayonaiser osv, til Coop, Dansk Supermarked og SuperGros. En stor del af produkterne, er identiske med deres egne ‘labels’, bare i en billigere indpakning.
En tommelfingerregel er dog, uanset hvor man køber hårde hvidevarer, køb aldrig det billigste, for det er ikke bygget til at holde ret meget længere end garantiperioden.
Vi har progress hvidevarer, og vores køleskab med fryser fra vordinborg(progress) er noget lort, virkelig. den begyndte at lave tikkelyd (selvfølgelig) kort efter 2 år, når garantien udløb, og så gik mange små dele i stykker ved selve køkkenet, skraldespand knækkede og alt muligt andet. Vi fik køkkenet i 2011 og det er tæt på vi skal købe alting på ny. Og det er ikke vedligeholdelse og rengøring der mangler, det er simpelthen lav kvalitet. …ck vordingborg… de fejlede også stort ved levering, så vi skulle til at leve på fastfood en hel måned og de ville ikke betale erstatning.
Ja, vi har også fortrudt. Jeg vil gerne høre nogen med erfaringer:
1. Er det normalt, at tingene i bestikskuffen under kogeplader bliver varme, når pladen er i brug?
2. Er det almindeligt, at der puster masser af luft med madduft ud fra indbygningsovnen?
vh Gurli
Ja, begge dele er helt normalt. Kogezone ventilerer nedad og ovn puster altid luft ud fortil. Det gør alle kogezoner og ovne uanset mærke.
Hvem har monteret det? Man kan få en varmebeskytter til at montere under kogezonen. Det har jeg selv. Så er det meget begrænset, (tæt på 0) at ting i skuffen bliver varme
Bedre ovne puster renset luft ud mellem låge og betjeningspanel. Kun billige ovne smider smittet, madlugtende os ud,
Kontroller at din næste ovn har indbygget katalysator i udblæsningen, så er problemet løst
Det er en tømrer, der har installeret og der er en beskyttelsesplade under kogepladen, men åbenbart ikke så god som den kunne være.
Tak for oplysningen med katalysator. Vi købte ovnen sammen med nyt køkken og fik af sælgeren at vide, at det ikke var noget problem hvis vi valgte at have ovnen på en anden væg end emhætten, for der ville ikke komme os ud p.g.a. noget med en eller anden form for ventilation inde i ovnen. Vi tænkte bagefter, at det bare var salgsgas. Der var ikke talt om nogen bestemt ovn, for så langt var vi slet ikke i køkkenplanerne.
Mens ovnen bruges, har vi stærk lugt af mad i hele huset og lugten bliver hængende. Meget generende, og jeg føler mig snydt pga dårlig rådgivning. Men det kan vi jo komme og sige fra nu af og til juleaften…..
Tak for svar 🙂
Katalysator i ovn eller ej, så dufter der stadig af mad. Har prøvet begge dele. Kan ikke lugte den store forskel, der skulle gøre at jeg købte en dyrere ovn næste gang