Rustfrie stålbordplader er, efter lang tid ude i kulden, tilbage som et populært materiale til bordplader. Årsagen skal utvivlsomt findes i, at stål går godt i spænd med tidens trend om rene linier og tidløst design. Ligeledes er stål et materiale, som kan udformes efter mange forskellige ønsker og behov. Man kan således svejse og forarbejde stål, så samlingerne laves 100 % tætte, og bordpladerne kan leveres i utallige tykkelser og variationer.

Stålbordplade fra Mølballe

Kombination af stålbordplader med andre materialer er forholdsvis almindelig. I de tilfælde, hvor man ikke vælger stål overalt, er det som regel omkring vasken, at stålet anvendes. Rustfrit stål har den store fordel, at man her har muligheden for at isvejse vaske i pladerne. Dette sikrer en utrolig praktisk løsning, hvor bordplader og vask udgør en samlet enhed. De mest almindelige kombinationer er stål og massiv træ, da man her skaber en utrolig flot løsning med det ”kølige” stål og ”varme” træ. Men også stål og Corian vil være spændende at kombinere, da disse materialer kan forarbejdes og svejses sammen til en enhed.

Stålbordplader suger hverken vand eller snavs, idet overfladen er helt lukket. Dette sikrer en meget rengøringsvenlig overflade. Det er jo ikke uden grund, at rustfrit stål i mange år har været brugt til industrikøkkener. Meget varme gryder må ikke sættes på pladen, da stålborde kun tåler varme i moderat grad. Det skyldes at Stålborde består af en kerne af MDF plade eller spåndplade pålimet et stykke stål i 1-1,5 mm tykkelse. Det er faktisk limen, som først lader sig påvirke af varmen. Denne vil smelte og derved vil stålpladen slippe underlaget og bule op. Stål i denne tykkelse vil ved kraftig varmepåvirkning misfarves, så der er altså flere faktorer, der gør, at man ikke anbefaler varme gryder på stål.

Bordpladen vil hurtigt få den første ridse, og denne vil siden blive efterfulgt af mange flere. Tilhængere af stålbordplader betragter ridserne som en del af charmen ved stålbordet og lader sig heller ikke slå ud af, at fedt og fedtede fingre ses meget tydelig på overfladen. Man kan dog købe diverse plejemidler, som er med til at gøre overfladen mindre modtagelig og som vil hjælpe gevaldigt på rengøringsvenligheden.

Muligheden for valg af forkant er mangfoldig. Her følger en kort præsentation af de forskellige muligheder:

Stålbordplade fra Mølballe

Vulstkant: Den traditionelle vulstkant bruges i dag mest til bryggers-/grovkøkkenborde, hvor der kan være god brug for at holde vandet på bordpladen. Ulempen ved denne forkant i et køkken er, at den kan være i vejen, når man f.eks skal bruge en kniv.
Glat forkant: I dag vælger de fleste en glat ombukket forkant, hvor man kombinerer en praktisk løsning med en enkel stil, som falder godt i tråd med de rene linier.
Svævende kant: Her deles forkanten op i en fremskudt lige kant øverst, typisk 10 mm tyk, mens resten af forkanten trækkes lidt tilbage, for at forkanten og derved bordpladen skal fremstå, som om den svæver ovenpå skabene.
Træforkant: Stål kombineres som tidligere nævnt ofte med træbordplader, og her har man muligheden for at montere en træforkant på stålbordet svarerende til træbordet. Dette sikrer en løsning hvor stålet tilsyneladende er limet ovenpå træpladen og derved giver en god sammenhæng i køkkenet.

Overfladen på stålborde vil typisk være børstet og poleret, men i de senere år er man begyndt at eksperimentere med andre løsninger. Her skal nævnes Curlet eller glasblæst som begge giver et mere råt udtryk. Disse overflader har dog begge den ulempe, at de er svære at polere op, så de igen ligner den oprindelige overflade. Det er der derimod ingen problemer med, hvis man vælger den polerede overflade.

Det sidste nye inden for stålborde er løsninger med plader helt ned til 5 – 6 mms tykkelse. Disse plader er ganske enkelt massive stålplader, som er slebet, så de fremstår utrolig ekslusive. Typisk vil man hæve pladen fra skabskorpus ved hjælp af en sargkant i frontfarve (samme farve som lågerne), så stålpladen ”svæver” ovenpå skabene. Massive stålplader kan uden problemer tåle kraftig varmepåvirkning og har kun en ulempe; prisen. Her finder du kvadratmeterpriser på 10.000 – 12.500 kr, og pladerne skal bearbejdes med en speciel laserskærer, hvilket alt i alt gør massive stålplader til det absolut dyreste materiale til bordplader.

Bagkantmuligheder:

Afslutningen på stålbordet mod væg er, i disse minimalistiske tider, som regel en elastisk fuge som kan males i vægfarve. Derved opnås en meget ren løsning, uden at de lige linier brydes. Men stålborde kan også laves med en påsvejset bagkant, der sikrer en glidende overgang mod væggen. Derved får man en rengøringsvenlig og 100 % tæt afslutning, hvor vand på bordpladen ikke kommer i kontakt med væggen. Man kan også forestille sig en løsning, hvor kunden vælger en stænkplade i stål svejst sammen med stålbordet til en enhed, og som derved erstatter fliser, glasplader og hvad der ellers bruges på væggen over bordpladen.

Fordele:Ulemper:
Hygiejnisk Kan poleres igen og igen Samlinger kan svejses fra fabrik 100% integrerede bagkantløsninger Vask kan isvejses Meget modtagelig over for ridser og fedtede fingre Ikke varmefast