Køkkenvasken er en helt central del af et køkken. Det er her omkring at en stor del af madlavningen og oprydningen foregår. Det er derfor vigtigt at vælge lige præcis den vask, der bedst opfylder kravene til arbejdsgange.

Det er i den forbindelse værd at sætte sig ind i den udvikling, som også vaske har undergået i det moderne køkken. Væk er tidligere tiders upraktiske vaskemodeller, hvor især den klassiske runde vask med blandingsbatteriet placeret i bordpladen sprang i øjene som en vask, hvor der ikke var tænkt i meget andet end udseendet . I stedet findes der i dag et hav af forskelige modeller, som hver især forsøger at tilgodese forskellige krav og vaner til funktionalitet og udseende.

Det er faktisk ikke mere end små 60 år siden, at den traditionelle stålvask blev opfundet. Det var G.A.L. Thorsen (Kurt Thorsens far), der trodsede skeptikerne og opfandt en metode til at presse en køkkenvask ud af en stålplade. Indtil da havde man brugt støbejernsvaske eller porcelænsvaske, men med opfindelsen lagde Thorsen grundstenen til de stålvaske, man kender i dag. Det er dog ikke alle stålvaske, der bliver presset ud af en stålplade. Trenden i de senere år har gået imod de enkle og stilrene løsninger også på vaskeområdet med mere eller mindre firkantede stålvaske. Disse vaske håndbukkes og svejses sammen da det ikke er muligt at presse dem. I de senere år er der desuden dukket andre materialer op til køkkenvaske, hvilket beskrives udførligt senere i artiklen.

Vaskens form:
Når man skal vælge mellem de mange vaske på markedet, skelnes der helt basalt mellem en enkelt vask eller dobbelt vask. Argumenterne for og imod er mange, men først og fremmest afhænger det meget af dit temperament og vaner. De sidste år har enkeltvasken fået et klart salgsmæssigt overtag, hvilket nok først og fremmest skyldes, at disse falder helt i tråd med den enkle stil der hersker i dagens køkkener.

Enkelt vask: Fordele: Som oftest god plads i vasken, så der er plads til bradepanden og wokgryden. Kræver et vaskeskab på 50 eller 60 cm, hvilket giver mere plads til de andre skabe og samtidig giver et roligere udseende end et 80 cm vaskeskab med 2 x 40 cm brede låger. Meget velegnet til stilrene køkkener, da der findes en række (næsten) firkantede modeller. Ulemper: Mindre anvendelig hvis man vil arbejde med flere ting i vasken på en gang, eksempelvis forskellige grønsager etc.

Dobbelt vask: Fordele: Stor flexibilitet da man kan arbejde med flere forkskellige ting i vasken på en gang, eksempelvis at skylle grønsager i den ene vask og vaske gryder af i den anden. Ulemper: En stor dobbeltvask kræver et vaskeskab på minimum 80 cm i bredden hvilket går ud over den samlede pladsudnyttelse i køkkenet, da man sjældent har brug for et vaskeskab der er bredere end 60 cm. Der findes en såkaldt 1 ½ vask med en stor vask og en lille vask, som kan være i et 60 cm vaskeskab. Problemet med denne type er bare, at den ”store” vask som regel bliver for lille til at kunne fungere optimalt. Der vil bl.a. være store problemer, hver gang bradepanden og de store gryder skal gøres ren, da disse ikke kan ”gå ned” i vasken. At dobbeltvaske er lidt nedprioriteret i Danmark ses også ved et mindre udvalg til det stilrene køkken. 		 

Afløbs-/opvaskebakke
Begge vasketyper fås med en integreret afløbs-/opvaskebakke. I Danmark udgør disse modeller kun en lille del af markedet, men i Sydeuropa sælges der utrolig mange. Hvad den forskel skyldes, er svær at gisne om, men vanens magt spiller nok en rolle. Grunden til at vælge en opvaskebakke er, at man derved skåner bordpladen og ikke behøver tænke så meget over at holde tingene nede i vasken. Hvis man vælger en træbordplade til køkkenet, vil en vask med afløbsbakke være en god løsning. Træ er jo som bekendt sart med hensyn til vand, så her vil det være en kæmpe fordel at kunne sætte gryder og andre ting på bakken fremfor direkte på træbordet.

Firkantet vask fra Intra Juvel

Firkantede vaske
Den mest populære form på køkkenvaske lige nu er uden tvivl de helt firkantede eller rektankulære vaske – som oftest fremstillet i stål. I starten fandtes de kun i en meget upraktisk udgave med helt firkantede hjørner, som er svære at komme til at gøre rent. Men efter at man fandt ud af at lave let rundede hjørner (R10 mm)og dermed en klart mere rengøringsvenlig vask, er salget eksploderet.

Sæbedispenser - Børma A10

Blandingsbatteri/sæbedispenser
Ligegyldig hvilken vasketype man vælger, er det utrolig vigtig at der er hul til blandingsbatteriet i selve vasken. Derved undgår man at at bore hul i bordpladen og dermed gøre bordpladen sårbar overfor vandgennemtrængning fra blandingsbatteriet. Det afhænger dog selvfølgelig af, hvilket materiale bordpladen er lavet af. Bordplader i Corian, granit og andre materialer, der ikke er påvirkelige af fugt, vil uden problemer kunne forsynes med et blandingbatteri i selve bordpladen. Endelig kan blandingbatteri placeres i væggen med det resultat, at vasken selvfølgelig ikke skal være forsynet med et hanehul.

Mange vaske er i dag forsynet med en sæbedispenser og/eller en Løft-op ventil til automatisk at åbne og lukke den kurveventil (strainer), der har erstattet den traditionelle prop i bunden af vasken. Sæbedispenseren er utrolig populær til enten sulfo eller håndsæbe, så man undgår at have enten sulfoflasken eller en flydende håndsæbe stående på bordpladen. Flere vælger endog at montere 2 sæbeautomater i vasken da man så har til både sulfo og håndsæbe. For at det kan lade sig gøre, kræver det selvfølgelige at vasken er født med tilstrækkelig med hanehuller (normalt 3 stk). Desuden er de fleste vaske med 3 huller født med en exenterventil (løft-op ventil) som i givet fald skal droppes. Det er ikke helt ligetil, og for nogle producenters vedkommende kræver det, at man bestiller en anden kurveventil, som er beregnet til håndbetjening, mens andre kræver et helt nyt bundventilsæt. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at få sin VVS mand til at bore et ekstra hul (hvis der er plads), så man kan få alle det tilbehør man ønsker sig.