Vi kender det alle sammen godt. Man kigger på kontoen, og undrer sig over hvor alle pengene er blevet af. Men så kommer man i tanker om, alle de måltider, man ender med at finansiere, hver dag. For de fleste gælder det morgenmad og aftensmad, og for nogen sågar frokost. Her får du 3 tips til spare penge, når det kommer til dit indtag af mad. 

Tøm køleskabet

Når du vælger at tømme køleskabet fuldkommen, sparer du ikke bare penge, du undgår også madspild. Det kan dog til tider være svært. Man ender ofte med at købe for meget, enten for store pakker, eller for mange forskellige ingredienser. Det er her man er nødt til at tænke strategisk i forhold til at skulle bruge ingredienserne, senere på ugen. Her får du nogle gode råd til at undgå madspild og spare lidt på den front.

  • Lav en indkøbsliste for hele ugen, og udarbejd retterne ud fra hvad du ved, du kommer til at have tilovers.
  • Pas på med mængderabatter. Du ender med at købe for flere penge end du havde planlagt og ender med at skulle smide mad ud.
  • Gå efter at lave retter med få ingredienser i. På den måde, ender du ikke op i at have alle mulige ingredienser som ikke passer sammen.
  • Lav nemme retter, hvor flere ting kan komme ned i. For eksempel single.dk har en god opskrift på svensk pølseret.
  • Hvis du/i har lavet for meget mad, kan i fryse det ned, hvis det er fryseegnet. Ellers kan i give det til naboen eller en sulten studerende.

Spis efter sæson

Sæsonvarer som enten er groet i Danmark eller tæt på Danmark er ofte billigere, end produkter udenfor sæson. En ting er at du er med til at reducere CO2 udslip, da det ikke skal transporteres så langt. En anden ting er at mad, som ikke skal transporteres så langt, smager af mere grundet den korte transporttid.  Så når du går i supermarkedet, så tænk efter sæson. De typiske frugter og grøntsager, efter sæson er:

Forår: I starten af foråret er der stadig mange vintergrøntsager. Selleri, porer, grønkål og spinat. Senere kommer noget så delikat som asparges. Disse grøntsager indeholder rigtig mange gode fibre og vitaminer.

Sommer: Sommeren er nok en af danskernes yndlingssæsoner for madvarer. Her kan man nemlig nyde alle de lækre frugter og bær som dyrkes i Danmark. Kartofler, ærter, jordbær og rabarber er altid et stort hit.

Efterår: Efteråret klares bedst med gode supper og grove grøntsager. Så er det godt at det også er sæson for disse. Squash, tomat, kål og broccoli er nogle af de grøntsager og frugter, man kan nyde godt af i denne tid.

Vinter: Om vinteren er det vigtigt at man får en masse C-vitaminer fra frugter og grønt og D-vitamin fra fed fisk. C-vitamin hjælper dit immunforsvar med at holde dig sund og rask, mens D-vitamin er et vitamin, du plejer at få fra solens stråler. Fed fisk er makrel, laks, torsk og rødspætter. Klementiner og appelsiner er to meget populære frugter om vinteren og så er de endda i sæson.

På farten

De farlige fælder, er når du er sulten, du er udenfor huset og du bare skal have noget at spise nu. Det er her man ender med at købe fastfood og andet hurtigt mad. For at undgå disse fælder kan du; spise godt og nærende, inden du tager hjemmefra og have snacks med i tasken. Et godt råd er at have proteinbarer på dig. Når du så er farten, kan du lige hive sådan en op af lommen. Så undgår du de farlige fælder, i form af fastfood og andet dyrt junk.